Vincent F. Hendricks: Professor, Director | Center for Information and Bubble Studies | University of Copenhagen

Tal en Tanke

Tal en Tanke

TAL EN TANKE
– om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation

Vincent F. Hendricks
Frederik Stjernfelt
København: Forlaget Samfundslitteratur, Juni 2007
ISBN 978-87-593-1299-5
1., 2. oplag, 2007
Forord | Indhold

 

Vinder af LÆREBOGSPRISEN 2006



Foto: Noam Griegst

MEDIEDÆKNING

Vincent F. Hendricks & Frederik Stjernfelt er gæster i DR P2 Plus, torsdag d. 28 juni kl. 15-15:30 i forbindelse med lanceringen af deres nye bog ”Tal en tanke”.

Vincent F. Hendricks & Frederik Stjernfelt i Deadline, DR2, 26. juni 2007, se indslag her

Vincent F. Hendricks fortæller om Tal en tanke på YouTube

Vincent F. Hendricks & Frederik Stjernfelt i GoMorgen Danmark, TV2, 21. juni 2007, se indslag her

Anmeldelse i Politiken, 17. juli 2007

Anmeldelse i Weekendavisen, 3. august 2007

Karikaturtegning i Weekendavisen, 10.-16. august, 2007

Anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 23. oktober, 2007

Anmeldelse på Bresson’s Blog, 11. november, 2007

BLURBS


Den svenske biskop og poet Esais Tegnèr har engang sagt:

Menneskers ord og tanker fødes sammen, at tale uklart er at tænke uklart.

Denne lærebog er et lynkursus i at tænke og tale klart – og i at være på vagt over for uklar tænkning og tale, hvor den end optræder. Tal en tanke er hurtigt læst og henvender sig til alle, der er ved at påbegynde en højere uddannelse, og til den almene læser.

Tal en tanke er en vittig og veloplagt bog om tænkning og tale. Med en mængde underholdende citater udstiller bogen tomhedens tale, som vi møder den i såvel dagligsproget som i politik, litteratur, reklamer, film og meget andet. Med denne bog er læseren godt rustet til logisk tænkning og til afvæbning af hverdagens vrøvl og nonsens.
– Johannes Møllehave


Hendricks og Stjernfelt viser, at en indsigtsfuld lærebog ikke behøver at være en svær bog. Bogen burde ikke mindst være pligtlæsning for de mange, der taler før de tænker i samfundsdebatten.
– Roy Langer

Weekendavisen, 10.-16. august, 2007



FORORD

Tal en tanke er en lærebog, der gennemgår en række logiske, argumentationsteoretiske, videnskabsteoretiske, metodologiske, semiotiske og erkendelsesteoretiske grundprincipper med konstant og let eksemplificering i underholdende vendinger og humoristiske figurer fra hverdagen, videnskaben og mediestrømmen.

Logikken er grundstenen i dette værk og er læren om gyldige slutninger … ikke andet. Når folk siger, at noget er logisk, så forveksler de det ofte med hvad de synes er naturligt, common-sense-agtigt, oplagt, rimeligt etc. Men mennesker er forskellige, og hvad der er common-sense for den ene, kan være ding-dong-dynamolygte for en anden. En journalist fra en af gratisaviserne ringede forleden og spurgte i ramme alvor om det ikke var ulogisk, at der var hul i en bagel, for så får man jo fedtede fingre når man spiser den med noget i! Se, en af de væsentlige grunde til at skrive denne bog er, med dette hårrejsende eksempel i mente, at få ryddet op i tanken og dermed i talen.


INDHOLD

Tænk ordentligt – tal ordentligt er organiseret i 13 kapitler af 10-15 sider pr. stk., og vil være forsynet med et fyldigt indeks og litteraturliste. Det endelige manuskript er beregnet til ikke at overstige 160 bogsider. 

Hvert kapitel følger rekursivt af det forrige, men kapitlerne er så vidt muligt samtidig selvindeholdte og kan med fordel også læses alenestående, hvilket er en nødvendig forudsætning for, at værket kan anvendes såvel som lærebog og som opslagsværk.

Kapitel 1: Udsagn
Der er et intimt forhold mellem tanker og de sproglige udsagn, der bruges til at formulere tanker i. Kapitel 1 nedlægger først nogle principper og gennemgår i lyset heraf de forskellige udsagnstyper, fra kontradiktioner over tautologier til kontignente udsagn som tanker kan bruge som medium. Herefter eksemplificeres disse med virkelige udsagn taget fra en bred blandet buket indeholdende eksempelvis Woody Allen, Robert de Niro, Donald Rumsfeld, Colin Powell, Imelda Marcos, Dan Quayle og andre.

Kapitel 2: Argumenter og gyldighed
Udsagn kan bruges enten som præmisser eller konklusioner i argumenter. Med udgangspunt i Monthy Python’s velkendte Argument Clinic sketch, defineres indledningsvist hvad et argument er, hernæst hvad et gyldigt argument er og hvilket forhold der består mellem gyldighed og sandhed. Dette eksemplificeres undervejs med eksempler hentet fra krisen om Muhammed-tegningerne til Erasmus Montanus og lillemor i lyset af simple diagrammer, der demonstrerer de forskellige argumeters gyldighed eller ugyldighed.

Kapitlet giver hernæst et let kursus i logik, logisk form, formalisering og formaliserede sprog, syntaks og semantik, med henblik på at udvikle procedurer (sandhedstabeller og semantiske tableauer), der kan anvendes til at undersøge vilkårlige argumenter for gyldighed. De relevante eksempler til illustration er hentet fra historie, økonomi, religion, hip-hop-kulturen osv.

Kapitel 3: Fejlslutninger
Efter kapitel 2 vil læseren have fået en ide om, at man kan blive overbevist om et givent standpunkt ved logikkens hjælp og i lyset af begrebet om gyldighed. Der er imidlertid også andre måder hvorpå man kan blive overbevist om et givent standpunkt, der ikke har meget med logik at gøre.

Kapitel 3 gennemgår de velkendte fejlslutningsformer som Ad Baculum, Ad Hominem, Ad Verecundiam, Ad Populum, Ad Ignorantiam osv., og disse illustreres igen undervejs ved virkelige eksempler hentet fra krisen i mellemøsten, USA’s handelspolitik over for NAFTA, afbrændingen af den danske ambassade i Damaskus, den danske distrikspsykiatri, reklameslogans med mere. I forbindelse med fejlslutningsformer diskuteres yderligere de nogle af de retoriske knep, der kan gøre sig gældende i at overbevise andre og her er eksemplerne hentet fra John F. Kennedy, Bill Clinton, Malcolm X, Madonna, Al Pacino etc. Kapitlet afsluttes med en diskussion af den klassiske Toulmin-model for argumentation, der er velegnet til at lokalisere, hvad et givent standpunkt hviler på.      

Kapitel 4: Modalitet

De udsagn, der har været genstand for undersøgelse frem til dette kapitel har alle været udsagn, der enten er sande eller falske qua de aktuelle omstændigheder. Megen af vor tænkning baserer sig ikke blot på, hvad der faktisk talt er tilfældet, men også hvad der kunnet have været tilfældet, hvad der er muligt, nødvendigt, kontrafaktisk, hypotetisk osv. Mange af det naturlige sprogs udsagn er således karakteriseret derved, at de er sande eller falske relativt til andre mulige situationer end den aktuelle situationer. Sådanne udsagn kaldes modale udsagn. Kapitlet gennemgør forskellige modaliteter og deres semantik herunder mulighed og nødvendighed, kontrafaktiske konditionaler, viden, tro, overbevisning, sikkerhed, følelse og håb. Eksemplerne er blandt andet hentet fra Imelda Marcos, George W. Bush Jr., Helena Christensen, og et skænderi mellem kærester. Kapitlet afsluttes med en diskussion af vigtigheden af holdninger under indflydelse af hvad porno-kongen og chefredaktøren af Hustler Magazine, Larry Flynt, engang sagde i retten efter at være blevet tiltalt for ikke at ville afsløre kilden til et videobånd om FBI.

Kapitel 5: Bevis og bevisbyrde

Igennem bogen er læseren blevet præsenteret for forskellige former for bevisførelse. Kapitlet gennemgår indledningsvist de klassiske bevistyper som direkte bevis, indirekte bevis, reductio ad absurdum, induktivt bevis, og illustrerer dem samtidtigt med eksempler hentet fra den danske kulturdebat, simpel matematik, det at krydse en flod, Depeche Mode og det at følge ”the policy of truth”. I samme moment diskutereres det tillige hvem der har bevisbyrden i en given debat  og her findes eksempler hentet fra den danske indvandrerdebat, folketinget, DSB’s togproblemer etc.

Udover deciderede bevisformater anvendes eksempler i sig selv ofte til at underbygge et givent standpunkt, men hvad er et godt eksempel, og hvad er et godt modeksempel? Hvornår er et eksempel repræsentativt, og hvornår er det en special case? Retningslinierne for anvendelsen af eksempler som bevisformat diskuteres blandt i lyset af Adlers individualpsykologi, Freuds psykonanlyse, økonomisk teori, Coca-Cola-reklamer osv.

Kapitel 6: Slutningsformer

Logikken i streng forstand omhandler kun deduktive slutninger, men i den videnskabelige erkendelsesproces forekommer også tankeskridt af mindre streng karakter: abduktioner og induktioner.

Abduktioner udgør ”kvalificerede gæt” på baggrund af et uforstået spørgsmål – et gæt, der så efterfølgende kan undersøges deduktivt og testes induktivt. Et og samme uløste spørgsmål kan give anledning til mange vidt forskellige abduktioner – her er den videnskabelige kunst ret hurtigt at ”afskedige” de mindre sandsynlige abduktioner. En udbredt fejl er at lade dygtige abduktive gæt optræde som om de var deduktioner (eksempler viser, at Sherlock Holmes er en mester i så henseende) – her er det vigtigt at kunne skelne.

Induktioner opstiller generelle lovmæssigheder eller tendenser på baggrund af et større eller mindre antal cases i det empiriske materiale. Induktionen forudsætter således generaliseringen: at det generelle træk, man interesserer sig for, er blevet uddraget af det empiriske materiale. Det er således vigtigt at skelne induktion og abstraktion, der alt for ofte blandes sammen. Induktionen trækker ikke selv stof ud af empirien –men gør sig det afgørende begreb om hvor udbredt det pågældende resultat er, hvor meget hold der er i den generalisering man undersøger.


Både ab-, de- og induktion har deres spontane former i almindelig hverdagstænkning – netop derfor er det afgørende at skelne hvad der er hvad. Har man aldrig set en sort svane, så er den induktive slutning:

Alle svaner jeg har set, er hvide
implicerer alle svaner er hvide

en aldeles rimelig slutning. Men den er, som alle induktioner kun sandsynlig, ikke sand, og den må derfor bøje sig ved den allerførste indikation på eksistensen af en sort svane.

Dette kapitel præsenterer disse tanke- og slutningsformer ud fra eksempler fra krimier, tankeeksperimenter og tv-sport.

Kapitel 7: Relationer

En udbredt kilde til forvirring er relationsudtryk. ”X tolererer Y”, ”X har respekt for Y.” ”X ligner Y”, ”X giver Z til Y”, osv. En af grundene til forvirringen er, at relationer har forskellig karakter, der ikke direkte kan aflæses af deres natursproglige form. Nogle relationer er eksempelvs. symmetriske, altså hvis X står i relation til Y, så står Y også i relation til X. Det gælder eksempelvis at hvis X er identisk med Y, så er Y også identisk med X. Men det gælder ikke, at hvis X har respekt for Y, så har Y også respekt for X. Dette kapitel præsenterer med eksempler fra Muhammed-krisen, ornitologi og popmusik de grundlæpggende typer af relationer: refleksive, symmetriske, transitive, osv.

Kapitel 8: Diagrammer, grafer, skemaer

Megen tænkning foregår ikke kun i dagligsprog og i logisk formaliserede sprog – men også direkte i grafiske repræsentationer, både eksplicit optrykt i tekster og reklamer, men også implicit i de tænkendes hoveder.

Dette kapitel giver et første
overblik over forskellige diagrammer, man møder i såvel den videnskabelige som almene tænkning: kort, grafer, kurver, lagkage- og søjlediagrammer, kommutationsdiagrammer, tabeller, matricer – med eksempler hentet fra hverdagsliv og almindelig debat: S-togskort, Danmarkskort, meningsmålinger, befolkningsfremskrivninger osv. Sådanne repræsentationer muliggør tænkning direkte i det grafiske materiale – og muliggør derfor også såvel slutninger som fejlslutninger, som man skal vare sig for.


Kapitel 9: Generalisering og abstraktion

Hvordan danner man de mere eller mindre generelle og abstrakte begreber, der danner basis for tænkning? Dette kapitel diskuterer, hvordan generaliseringen isolerer aspekter af et sagsforhold – hvordan man isolerer farven, formen, størrelsen, mængden, eller hvilken egenskab det nu kan være – og hvordan man skaber nye abstrakte begreber på denne baggrund.

Generalisering og abstraktion er ikke særskilt videnskabelige procedurer – tværtimod foregår de konstant i almindelig hverdagsræsonnering – men de foregår i mere kontrolleret og overvåget form i videnskabelig tænkning, hvor man skal være på vagt mod fejlagtige generaliseringer, hypergeneraliseringer og hypostaseringer til abstrakte størrelser, der ikke har noget på sig. Har de ikke noget på sig i videnskaben, har de næppe noget på sig i hverdagen.

Man hører ofte, at man ikke må generalisere, men kan man overhovedet lade være? Kapitlet gennemgår generaliseringens grundformer og faldgruber med eksempler fra videnskabelige opdagelser, bageopskrifter og diskriminations-sager.

Kapitel 10: Fortolkning og metaforer

Forbundet med generaliseringen er spørgsmålet om fortolkning. Både i forhold til skønlitterære og videnskabelige tekster, politiske taler, reklamers budskab, billeder, fotografier osv. er der altid et rum for fortolkning: Hvor generelt skal man forstå det meningsbærende værks pointer? Hvor bredt kan værkets pointer ekstrapoleres til cases, der ikke eksplicit nævnes? Hvorved adskiller fortolkningen sig fra almindelig hypotetisk-deduktiv metode? Her må skelnes mellem fortolkning og overfortolkning – og mellem produktive, bevidste fordomme, og hæmmende, uerkendte fordomme, der forekommer overalt i hverdagen.

En figur i mange værker, hvor dette er tydeligt, er metaforen. De seneste års kognitive forskning har vist, at tænkning i metaforer ikke kun foregår i poesi, men også i både dagligsprog og videnskabeligt sprog. Her er det afgørende at være på vagt over for hvor vidt en metafors implikationer rækker.

Kapitlet henter eksempler fra poesi, reklame, kemi o.m.a.

Kapitel 11: Fortællinger

Mange argumenter i politik, reklamer og andre steder ligger skjult i fortællinger. Vi hører om en eller anden konkret skæbne, som vi indlever os i, og så slutter vi, at noget tilsvarende kunne ske os, hvis … ja, hvis vi var i samme situation, i en eller anden forstand. Narratologi, studiet af fortællinger, dækker to hovedområder – det ene angår hvordan strukturen er i det, der fortælles om: hvilke kampe, plots, intriger foldes ud, hvem har hvilke mål, hvordan fremmes de, og hvem bedømmer til sidst hvordan målet er opfyldt? Det andet angår hvordan der fortælles: hvilken synsvinkel ses det hele fra? Hvor meget viden har den person adgang til? Er det skete foregået for lang tid siden, eller sker det mens der fortælles? Er den fortællende person troværdig eller ej? Indlægger fortælleren mere eller mindre diskret en ironisk distance, der får os til at sluge budskaber, vi måske ellers ville holde ud i strakt arm?

Kapitlet introducerer hvordan de forskellige aspekter af fortællinger fungerer som argumenter – med eksempler fra verdensreligioner, TV-reklamer, folkeeventyr og musikvideoer.

Kapitel 12: Logik og retorik

Det er sjældent tilstrækkeligt, at et argument er logisk gyldigt. Det skal også fremstilles på en måde, så modtageren overbevises – det skal være retorisk effektivt. Logik og retorik komplementerer således hinanden. Metafor og fortælling er eksempler på retoriske greb – men man kan også fremhæve ideer som den klassiske ide om at logos, ethos og pathos skal vægtes i det effektive argument: logisk gyldighed skal underbygges af den talendes troværdighed og af appel til modtagerens følelser. Kapitlet eksemplificerer med pluk fra branding, filosofi og mellemøstlig politik nogle centrale retoriske strategier og deres typer af appel til modtageren – og demonstrerer samtidig farerne for at retorisk brillans anvendes til at skjule logisk korrupte argumenter.


Vincent F. Hendricks (f. 1970) er dr. phil., ph.d., og professor i formel filosofi på Roskilde Universitetscenter. Han er forfatter til en lang række artikler og mange bøger om erkendelse, logik og metodologi blandt andet Mainstream and Formal Epistemology (Cambridge University Press, 2006), Moderne Elementær Logik (Forlaget Høst og Søn, 2002) samt The Convergence of Scientific Knowledge (Springer, 2001). Han har redigeret mere end 25 bøger og er hertil chefredaktør af verdens største tidsskrift i filosofi, Synthese (Springer). Han er grundlægger og chefredaktør af FNEWS – The Newsletter for Philosphical Logic and Its Applications (Springer). Hendricks har vundet flere priser for sine værker herunder Lærebogsprisen 2006 samt Choice Magazine Outstanding Academic Title 2006 for Mainstream and Formal Epistemology.  Medlem af IIP – The International Institute of Philosophy.


Frederik Stjernfelt (f. 1957) er dr. phil., ph.d. og professor i semiotik på Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er forfatter til mange artikler og bøger om semiotik, kultur, videnskabsteori, idehistorie og politik, bl.a. Billedstorm (m. P.E. Tøjner, 1989), Formens Betydning (1992), Rationalitetens himmel (1997), Hadets Anatomi og Krigens Scenografi (m. J.M. Eriksen, 2003 og 2004), Kritik af den negative opbyggelighed (m. S.U. Thomsen 2005), Diagrammatology.  An Investigation on the Borderlines of Phenomenology, Ontology, and Semiotics (Springer 2007).  Har redigeret en række bøger, senest trebindsværket Tankens Magt. Vestens Idehistorie (m. Hans Siggaard og Ole Knudsen, 2006). Medlem af Det danske Akademi. Redaktør af tidsskriftet KRITIK.