Interview / Uddannelsesforum / 6-7. november, 2012
Veje til viden – og vildveje
Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og aktuel med bogen ”Oplysningens blinde vinkler”, kommer på Uddannelsesforum og fortæller om de blinde vinkler – og om, hvordan de enkelte fag burde have deres egne værktøjskasser til informationsprocessering.
”Jamen, ude på facebook siger de, at …”
Sådan en bemærkning fra en af de studerende kan få Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, helt op i det røde felt.
Ikke fordi han betragter facebook som ”en krydsning mellem en datingportal og en forfængelighedsportal”, men fordi man ikke kan basere sin viden på, hvad en – eller for den sags skyld 100.000 – på Facebook mener om dette eller hint.
– Det er let nok at udslynge nogle meninger eller holdninger på baggrund af sparsomme eller forvredne informationer, men det kan man ikke bruge til meget. Det er ikke det at have en mening, der i og for sig er interessant, det interessante er, om forudsætningerne for denne mening er vidensbaseret eller ej, siger Vincent F. Hendricks.
Læs resten af interview
Vincent F. Hendricks er taler på Uddannelsesforum, 7. november, 2012, kl. 09:00 i Bella Center