Deadline DR2 / 14. september, 2012
Bo Tao Michaëlis og Vincent F. Hendricks gæster Deadline DR2, d. 14. september, 2012 kl. 22:30 for at diskutere TV-serien Matador
DR genudsender “Matador” for syvende gang, men hvorfor bliver Lise Nørgaards Danmarkskrønike om livets gang i Korsbæk ved med at fængsle den danske befolkning? Anmelder Bo Tao Michaëlis, Politiken, beskriver “Matador” som en dansk western, hvor en mand kommer til byen i skikkelse af Mads Skjern sammen med sin søn og bliver katalysator for hele historien. Ifølge filosofiprofessor Vincent Hendricks, KU, er “Matador” ganske enkelt historien om danskerne selv, og dialogen er ofte poetisk. Kendetegnende for kønsrollerne i serien er, at flere af kvinderne udvikler sig langt mere end mændene, vurderer Hendricks og Michaëlis.
I øvrigt nævnes: Bankdirektør Varnæs, “En by i provinsen”, Indre Mission, Roskilde, Viggo Skjold Hansen, Dickens, Balzac, Fredericia, Shakespeare, Buster Larsen, Lily Broberg, Venstre
Se udsendelsen