NY BOG | BONDEFANGEREN … | FEBRUAR 2027
Bondefangeren, bløddyret og den blaserte
Et strategisk spil om anerkendelse
Vincent F. Hendricks
Dansk Psykologisk Forlag, februar 2027
ISBN 9788776521400
XXXX
XXXX
XXXX
Alle vil ses. Nogle vinder. Andre betaler prisen. Mød bondefangeren, der vil have mere end sin del, bløddyret, der tror på ordentlighed, og den blaserte, der har gennemskuet spillet og ikke gider spille med.
Et menneskes opførsel kan fremstå som en gåde. Tilmed for én selv. Vincent F. Hendricks beskriver skarpt og afslørende vores kamp for anerkendelse og de styrende kræfter, der præger vores omgang med hinanden. Man hjælpes her til bedre at forstå sin egen personlighed, og bogen udgør en tiltrængt og realistisk irettesættelse at tidens trang til at være den såkaldt bedste version af sig selv. – Sørine Godtfredsen
Velkommen til anerkendelsesøkonomien, hvor synlighed er valuta, opmærksomhed er magt, og likes tæller mere end kvalitet.
Instinktivt anerkender vi, at det, der beskytter individet kan være dårligt nyt for samfundet. Det er derfor du skal kaste dig ud i at læse ”BONDEFANGEREN, BLØDDYRET OG DEN BLASSERTE”. Bogen er vigtig fordi, den ikke bare konstaterer, at der er noget helt galt. Den forklarer, hvorfor det er så svært for os at finde et bedre sted hen. Vincent F. Hendricks taler til kongen i dig – ikke til stodderen. Derfor vil du også blive udsat for en hel serie spilteoretiske formler, men frygt ej: Forfatteren oversætter teorien så smidigt til hverdag, at tankerne automatisk bladrer igennem egne venskaber, kærlighedsforhold, arbejdspladser og familiedynamikker, mens man sikkert føres frem i erkendelsesprocessen. – Søs Marie Serup
Bondefangeren manipulerer spillet. Bløddyret tror på det. Den blaserte opgiver. Over dem alle troner platformen som metabondefanger, der ejer spillepladen, bestemmer reglerne og tjener på både vindere og tabere.
Bogen stiller ganske enkelt et af tidens vigtigste spørgsmål: Kan verden vise sig så urimelig, at vi ikke længere vil engagere os i den? I sit forfatterskab advarede Vincent F. Hendricks for år tilbage mod en tid, der ligner vores til forveksling: Hvor spillet om opmærksomhed og anerkendelse synes at opløse værdien af disse begreber i sig selv. Nu retter han blikket mod fremtiden, og søger de svar, der – måske – kan give os tilliden igen. – Clement Kjersgaard
Spillet handler ikke kun om anerkendelse, men også om arbejde, venskaber, kærlighed og demokrati. Når det koster mere at bekymre sig, end man får ud af det, bliver ligegyldighed rationel. Spørgsmålet er ikke længere: »Hvad med mig?« men: »Hvem tjener på, at jeg bliver ved med at spørge?«
Bondefangeren, bløddyret & den blaserte forener på original vis filosofi, psykologi og spilteori i en skarp og underholdende analyse af menneskets adfærd og relationer. Analysen af psykologiske dynamikker på digitale platforme er ikke kun nyttig og velskrevet, men obligatorisk læsning for forskere, kommentatorer og borgere, der skal navigere i den favre nye virkelighed. Tillid og engagement kræver institutioner, hvor samarbejde kan betale sig, og hvor kynisme ikke belønnes. Det er den vigtigste pointe hos Vincent F Hendricks. En tankevækkede og særdeles læseværdig bog. – David Budtz Pedersen
Presse
- Ingen har råd til at tage AI-kapløbet / Kronik / Vincent F. Hendricks, Ræson, 23.09.2026
Indhold
Prolog
Kapitel 1: Hvad med mig?
Kapitel 2: A-spillet
Kapitel 3: Bondefangerens psykologi
Kapitel 4: Bløddyrspsykologi
Kapitel 5: Psykologi for blaserte
Kapitel 6: Livet med en arketype
Kapitel 7: Bazaren i spil
Kapitel 8: Lad spillet begynde
Kapitel 9: Metabondefangeri
Kapitel 10: Det klandestine kasino
Kapitel 11: Anerkendelsens økonomi
Epilog
Appendiks (beviser)
Index
Tak
Litteratur


