{"id":2080,"date":"2012-10-23T08:43:03","date_gmt":"2012-10-23T08:43:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vince-inc.com\/vincent\/?p=2080"},"modified":"2012-10-23T08:43:03","modified_gmt":"2012-10-23T08:43:03","slug":"interview-kristeligt-dagblad-p3-22-oktober-2012","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.vince-inc.com\/vincent\/?p=2080","title":{"rendered":"Interview \/ Kristeligt Dagblad \/ P3 \/ 22. oktober 2012"},"content":{"rendered":"
\n

Det skr\u00e6ddersyede internet er skadeligt for demokratiet<\/strong><\/p>\n

Internettet bliver mere og mere individualiseret. F\u00e6nomenet kaldes filterboblen og g\u00f8r vores f\u00e6lles viden og referenceramme mindre. I sidste ende kan det skabe polarisering og skade demokratiet, frygter filosofiprofessor Vincent F. Hendricks<\/p>\n<\/div>\n

L\u00e6s artiklen<\/a> og baggrund<\/a>, Kristeligt Dagblad, 22. oktober 2012<\/p>\n

H\u00f8r interview p\u00e5 “Pressen P3”<\/a>, 22. oktober 2012, kl. 16:45<\/p>\n

Citathistorie fra Kristeligt Dagbl: Det skr\u00e6ddersyede internet er skadeligt for demokratiet<\/em><\/p>\n

Ritzaus Bureau\u00a0| 21.10.2012\u00a0|<\/div>\n

Internettet bliver i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad skr\u00e6ddersyet til den enkelte. Hvis to personer med forskellige interesser skriver det samme ord p\u00e5 en s\u00f8gemaskine som Google, vil de h\u00f8jst sandsynligt ikke f\u00e5 det samme s\u00f8geresultat. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det samme g\u00e6lder sociale medier som Facebook, hvor venners opslag p\u00e5 den s\u00e5kaldte “v\u00e6g” bliver filtreret, alt efter hvor ofte man kommenterer og “synes godt om” deres status. “Filterboblen” er f\u00e6nomenet blevet d\u00f8bt af internet-aktivisten Eli Pariser, der sidste \u00e5r skrev en bog om emnet. I sidste ende kan filterboblen v\u00e6re skadelig for demokratiet, fordi vi ikke har de samme oplysninger og den samme viden at tage udgangspunkt i, mener Vincent\u00a0Hendricks, professor i formel filosofi ved K\u00f8benhavns Universitet. “Et robust demokrati er karakteriseret ved, at hver har en oplyst stemme baseret p\u00e5 viden og information. Hvis du kan manipulere med den information, der ligger til grund for folks beslutningsdygtighed, kan du ogs\u00e5 p\u00e5virke deres beslutningsdannelse. Det kan v\u00e6re undergravende for demokratiet,” siger Vincent\u00a0Hendricks\u00a0til Kristeligt Dagblad. If\u00f8lge ham er det nemmere at manipulere med information p\u00e5 internettet end i den virkelige verden, og det bliver gjort: “Man kan sprede v\u00e5s p\u00e5 internettet med historier, der ikke er sandf\u00e6rdige. Hvis folk er i tvivl om, hvorvidt de skal tro p\u00e5 historien eller ej, s\u00e5 kigger de p\u00e5, hvor mange andre, der ‘liker’ (‘synes godt om’) den og g\u00f8r s\u00e5 det samme. Dermed kan du s\u00e6tte en fort\u00e6lling i vandet, som ikke er sandf\u00e6rdig. Det er blevet meget lettere at s\u00e6tte en fort\u00e6lling i vandet og skabe rygter, fordi information nu spredes s\u00e5 hurtigt som aldrig f\u00f8r. Det kan skabe lemmingeffekter af mere eller mindre underbyggede meninger p\u00e5 samme m\u00e5de som bobler i boligmarkedet.” Filtreringen sker over alt p\u00e5 nettet og forandrer den m\u00e5de, vi f\u00e5r informationer p\u00e5, mener forskningschef i journalistisk filosofi ved Danmarks Medie- og Journalisth\u00f8jskole, Ejvind Hansen. Han s\u00e6tter det op mod, at hvor det tidligere var avisredakt\u00f8rer, der udvalgte nyheder ud fra, hvorvidt de var v\u00e6sentlige for samfundet, udv\u00e6lger internettet i dag nyheder, der er v\u00e6sentlige for det enkelte person. “Vi g\u00e5r fra et deliberativt demokrati, hvor alle synspunkter kommer frem, og man derefter tr\u00e6ffer en rationel beslutning, over til et forbrugerdemokrati, hvor man giver borgerne det, de gerne vil have. Det er et stort problem for mindretallet og et v\u00e6sentligt problem for samfundet, hvis mindretallets problemer ikke kommer frem i lyset. Det er vigtigt, at borgerne bliver gjort opm\u00e6rksomme p\u00e5 det skifte,” siger Ejvind Hansen og bruger dagpengemodtagere som et eksempel: “Hvis folk ikke vil h\u00f8re om, at nogle holder op med at f\u00e5 dagpenge, vil det ikke f\u00e5 politisk bev\u00e5genhed, og derfor vil politikerne ikke have incitament til at tage h\u00e5nd om de svages problemer.” If\u00f8lge dannelsesforsker og professor ved Syddansk Universitet, Harry Haue, kr\u00e6ver det mere undervisning, hvis vi skal l\u00e6re at tackle informationsstr\u00f8mmen p\u00e5 internettet. “Vi kan ikke \u00e6ndre s\u00f8gemaskinernes politik, men vi kan s\u00f8rge for at undervise de unge, s\u00e5 de kan afkode den pr\u00e6gning af informationsstr\u00f8mmen, der foreg\u00e5r. Verden er manipulerende, men det m\u00e5 vi l\u00e6re at leve med og g\u00e5 i dialog med,” siger Harry Haue.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det skr\u00e6ddersyede internet er skadeligt for demokratiet Internettet bliver mere og mere individualiseret. F\u00e6nomenet kaldes filterboblen og g\u00f8r vores f\u00e6lles viden og referenceramme mindre. I sidste ende kan det skabe polarisering og skade demokratiet, frygter filosofiprofessor Vincent F. Hendricks L\u00e6s artiklen og baggrund, Kristeligt Dagblad, 22. oktober 2012 H\u00f8r interview p\u00e5 “Pressen P3”, 22. oktober […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[6,4],"tags":[],"class_list":["post-2080","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-media","category-posts"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t