{"id":246,"date":"2011-10-04T23:55:29","date_gmt":"2011-10-04T23:55:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vince-inc.com\/vincent\/?p=246"},"modified":"2013-08-27T17:16:16","modified_gmt":"2013-08-27T17:16:16","slug":"tal-en-tanke","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.vince-inc.com\/vincent\/?p=246","title":{"rendered":"Tal en Tanke"},"content":{"rendered":"

TAL EN TANKE
\n– om klarhed og nonsens\u00a0i t\u00e6nkning og kommunikation<\/strong>
\nVincent F. Hendricks
\nFrederik Stjernfelt
\nK\u00f8benhavn: Forlaget Samfundslitteratur, Juni 2007
\n<\/a><\/span>ISBN 978-87-593-1299-5
\n1., 2. oplag, 2007
\nForord<\/a>\u00a0|\u00a0Indhold<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Vinder af L\u00c6REBOGSPRISEN 2006<\/a><\/p>\n


\n\"\"
\nFoto: Noam Griegst<\/span><\/span><\/p>\n

MEDIED\u00c6KNING<\/strong><\/p>\n

Vincent F. Hendricks &\u00a0Frederik Stjernfelt er g\u00e6ster i\u00a0DR P2 Plus<\/span><\/a>, torsdag d. 28 juni kl.\u00a015-15:30 i forbindelse med lanceringen af deres nye bog \u0094Tal en\u00a0tanke\u0094<\/em>.<\/span><\/span><\/p>\n

Vincent F. Hendricks & Frederik Stjernfelt i\u00a0Deadline, DR2, 26. juni 2007, se indslag\u00a0her<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Vincent F. Hendricks fort\u00e6ller om Tal en tanke p\u00e5\u00a0YouTube<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Vincent F. Hendricks & Frederik Stjernfelt i\u00a0GoMorgen Danmark, TV2, 21. juni 2007, se indslag\u00a0her<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Anmeldelse i Politiken, 17. juli 2007<\/span><\/p>\n

Anmeldelse i Weekendavisen, 3. august 2007<\/span><\/p>\n

Karikaturtegning i Weekendavisen, 10.-16. august, 2007<\/span><\/p>\n

Anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 23. oktober, 2007<\/span><\/p>\n

Anmeldelse p\u00e5 Bresson’s Blog, 11. november, 2007<\/span><\/p>\n

BLURBS<\/strong><\/p>\n


\nDen svenske biskop og poet Esais\u00a0Tegn\u00e8r har engang sagt:<\/span><\/span><\/p>\n

Menneskers ord og tanker\u00a0f\u00f8des sammen, at tale uklart er at t\u00e6nke uklart.<\/span><\/span><\/p>\n

Denne l\u00e6rebog er et lynkursus i\u00a0at t\u00e6nke og tale klart \u0096 og i at v\u00e6re p\u00e5 vagt over for uklar\u00a0t\u00e6nkning og tale, hvor den end optr\u00e6der.\u00a0<\/span><\/span>Tal en tanke\u00a0<\/span><\/span>er hurtigt l\u00e6st og henvender sig til alle, der er ved at\u00a0p\u00e5begynde en h\u00f8jere uddannelse, og til den almene l\u00e6ser.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tal en tanke<\/em>\u00a0er en vittig og veloplagt bog om t\u00e6nkning og tale. Med en\u00a0m\u00e6ngde underholdende citater udstiller bogen tomhedens tale, som\u00a0vi m\u00f8der den i s\u00e5vel dagligsproget som i politik, litteratur,\u00a0reklamer, film og meget andet. Med denne bog er l\u00e6seren godt\u00a0rustet til logisk t\u00e6nkning og til afv\u00e6bning af hverdagens vr\u00f8vl\u00a0og nonsens.
\n<\/span>– Johannes M\u00f8llehave<\/em><\/strong><\/p>\n


\nHendricks og\u00a0Stjernfelt viser, at en indsigtsfuld l\u00e6rebog ikke beh\u00f8ver at\u00a0v\u00e6re en sv\u00e6r bog. Bogen burde ikke mindst v\u00e6re pligtl\u00e6sning for\u00a0de mange, der taler f\u00f8r de t\u00e6nker i samfundsdebatten.
\n– Roy Langer<\/em><\/strong><\/span><\/p>\n<\/blockquote>\n

\"\" Weekendavisen,\u00a010.-16. august, 2007<\/span><\/p>\n

\n

<\/a>
\nFORORD<\/strong><\/p>\n

Tal en tanke<\/em>\u00a0er en l\u00e6rebog, der gennemg\u00e5r en r\u00e6kke logiske,\u00a0argumentationsteoretiske, videnskabsteoretiske, metodologiske,\u00a0semiotiske og erkendelsesteoretiske grundprincipper med konstant og\u00a0let eksemplificering i underholdende vendinger og humoristiske\u00a0figurer fra hverdagen, videnskaben og mediestr\u00f8mmen.<\/span><\/span><\/p>\n

Logikken er grundstenen i dette v\u00e6rk\u00a0og er l\u00e6ren om gyldige slutninger \u0085 ikke andet. N\u00e5r folk siger, at\u00a0noget er logisk, s\u00e5 forveksler de det ofte med hvad de synes er\u00a0naturligt, common-sense-agtigt, oplagt, rimeligt etc. Men mennesker\u00a0er forskellige, og hvad der er common-sense for den ene, kan v\u00e6re\u00a0ding-dong-dynamolygte for en anden. En journalist fra en af\u00a0gratisaviserne ringede forleden og spurgte i ramme alvor om det ikke\u00a0var ulogisk, at der var hul i en bagel, for s\u00e5 f\u00e5r man jo fedtede\u00a0fingre n\u00e5r man spiser den med noget i! Se, en af de v\u00e6sentlige\u00a0grunde til at skrive denne bog er, med dette h\u00e5rrejsende eksempel i\u00a0mente, at f\u00e5 ryddet op i tanken og dermed i talen.<\/span><\/span><\/p>\n


\n\"\"<\/span><\/p>\n

<\/a><\/p>\n

INDHOLD<\/strong><\/p>\n

T\u00e6nk\u00a0ordentligt \u0096 tal ordentligt\u00a0<\/span><\/span>er organiseret i 13 kapitler af 10-15 sider pr. stk., og vil\u00a0v\u00e6re forsynet med et fyldigt indeks og litteraturliste. Det\u00a0endelige manuskript er beregnet til ikke at overstige 160\u00a0bogsider.\u00a0 <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvert kapitel f\u00f8lger rekursivt af det\u00a0forrige, men kapitlerne er s\u00e5 vidt muligt samtidig selvindeholdte og\u00a0kan med fordel ogs\u00e5 l\u00e6ses alenest\u00e5ende, hvilket er en n\u00f8dvendig\u00a0foruds\u00e6tning for, at v\u00e6rket kan anvendes s\u00e5vel som l\u00e6rebog og som\u00a0opslagsv\u00e6rk. <\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 1: Udsagn
\n<\/strong><\/em><\/span>Der er et intimt forhold mellem\u00a0tanker og de sproglige udsagn, der bruges til at formulere tanker i.\u00a0Kapitel 1 nedl\u00e6gger f\u00f8rst nogle principper og gennemg\u00e5r i lyset\u00a0heraf de forskellige udsagnstyper, fra kontradiktioner over\u00a0tautologier til kontignente udsagn som tanker kan bruge som medium.\u00a0Herefter eksemplificeres disse med virkelige udsagn taget fra en\u00a0bred blandet buket indeholdende eksempelvis Woody Allen, Robert de\u00a0Niro, Donald Rumsfeld, Colin Powell, Imelda Marcos, Dan Quayle og\u00a0andre.<\/p>\n

Kapitel 2: Argumenter og gyldighed
\n<\/span><\/strong><\/em>Udsagn kan bruges enten som pr\u00e6misser\u00a0eller konklusioner i argumenter. Med udgangspunt i Monthy Python\u0092s\u00a0velkendte Argument Clinic sketch, defineres indledningsvist\u00a0hvad et argument er, hern\u00e6st hvad et gyldigt argument er og hvilket\u00a0forhold der best\u00e5r mellem gyldighed og sandhed. Dette\u00a0eksemplificeres undervejs med eksempler hentet fra krisen om\u00a0Muhammed-tegningerne til Erasmus Montanus og lillemor i lyset af\u00a0simple diagrammer, der demonstrerer de forskellige argumeters\u00a0gyldighed eller ugyldighed.<\/p>\n

Kapitlet giver hern\u00e6st et let kursus\u00a0i logik, logisk form, formalisering og formaliserede sprog, syntaks\u00a0og semantik, med henblik p\u00e5 at udvikle procedurer (sandhedstabeller\u00a0og semantiske tableauer), der kan anvendes til at unders\u00f8ge\u00a0vilk\u00e5rlige argumenter for gyldighed. De relevante eksempler til\u00a0illustration er hentet fra historie, \u00f8konomi, religion,\u00a0hip-hop-kulturen osv. <\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 3: Fejlslutninger
\n<\/span><\/strong><\/em>Efter kapitel 2 vil l\u00e6seren have f\u00e5et\u00a0en ide om, at man kan blive overbevist om et givent standpunkt ved\u00a0logikkens hj\u00e6lp og i lyset af begrebet om gyldighed. Der er\u00a0imidlertid ogs\u00e5 andre m\u00e5der hvorp\u00e5 man kan blive overbevist om et\u00a0givent standpunkt, der ikke har meget med logik at g\u00f8re.<\/p>\n

Kapitel 3 gennemg\u00e5r de velkendte\u00a0fejlslutningsformer som Ad Baculum, Ad Hominem, Ad Verecundiam, Ad\u00a0Populum, Ad Ignorantiam osv., og disse illustreres igen undervejs\u00a0ved virkelige eksempler hentet fra krisen i mellem\u00f8sten, USA\u0092s\u00a0handelspolitik over for NAFTA, afbr\u00e6ndingen af den danske ambassade\u00a0i Damaskus, den danske distrikspsykiatri, reklameslogans med mere. I\u00a0forbindelse med fejlslutningsformer diskuteres yderligere de nogle\u00a0af de retoriske knep, der kan g\u00f8re sig g\u00e6ldende i at overbevise\u00a0andre og her er eksemplerne hentet fra John F. Kennedy, Bill\u00a0Clinton, Malcolm X, Madonna, Al Pacino etc. Kapitlet afsluttes med\u00a0en diskussion af den klassiske Toulmin-model for argumentation, der\u00a0er velegnet til at lokalisere, hvad et givent standpunkt hviler\u00a0p\u00e5.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 4: Modalitet<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

De udsagn, der har v\u00e6ret genstand for\u00a0unders\u00f8gelse frem til dette kapitel har alle v\u00e6ret udsagn, der enten\u00a0er sande eller falske qua de aktuelle omst\u00e6ndigheder. Megen af vor\u00a0t\u00e6nkning baserer sig ikke blot p\u00e5, hvad der faktisk talt er\u00a0tilf\u00e6ldet, men ogs\u00e5 hvad der kunnet have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet, hvad der\u00a0er muligt, n\u00f8dvendigt, kontrafaktisk, hypotetisk osv. Mange af det\u00a0naturlige sprogs udsagn er s\u00e5ledes karakteriseret derved, at de er\u00a0sande eller falske relativt til andre mulige situationer end den\u00a0aktuelle situationer. S\u00e5danne udsagn kaldes modale udsagn.\u00a0Kapitlet gennemg\u00f8r forskellige modaliteter og deres semantik\u00a0herunder mulighed og n\u00f8dvendighed, kontrafaktiske konditionaler,\u00a0viden, tro, overbevisning, sikkerhed, f\u00f8lelse og h\u00e5b. Eksemplerne er\u00a0blandt andet hentet fra Imelda Marcos, George W. Bush Jr., Helena\u00a0Christensen, og et sk\u00e6nderi mellem k\u00e6rester. Kapitlet afsluttes med\u00a0en diskussion af vigtigheden af holdninger under indflydelse af hvad\u00a0porno-kongen og chefredakt\u00f8ren af Hustler Magazine, Larry\u00a0Flynt, engang sagde i retten efter at v\u00e6re blevet tiltalt for ikke\u00a0at ville afsl\u00f8re kilden til et videob\u00e5nd om FBI. <\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel\u00a05: Bevis og bevisbyrde<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

Igennem bogen er l\u00e6seren blevet\u00a0pr\u00e6senteret for forskellige former for bevisf\u00f8relse. Kapitlet\u00a0gennemg\u00e5r indledningsvist de klassiske bevistyper som direkte bevis,\u00a0indirekte bevis, reductio ad absurdum, induktivt bevis, og\u00a0illustrerer dem samtidtigt med eksempler hentet fra den danske\u00a0kulturdebat, simpel matematik, det at krydse en flod, Depeche Mode\u00a0og det at f\u00f8lge \u0094the policy of truth\u0094. I samme moment diskutereres\u00a0det tillige hvem der har bevisbyrden i en given debat\u00a0 og her findes\u00a0eksempler hentet fra den danske indvandrerdebat, folketinget, DSB\u0092s\u00a0togproblemer etc.<\/span><\/span><\/p>\n

Udover deciderede bevisformater\u00a0anvendes eksempler i sig selv ofte til at underbygge et givent\u00a0standpunkt, men hvad er et godt eksempel, og hvad er et godt\u00a0modeksempel? Hvorn\u00e5r er et eksempel repr\u00e6sentativt, og hvorn\u00e5r er\u00a0det en special case? Retningslinierne for anvendelsen af eksempler\u00a0som bevisformat diskuteres blandt i lyset af Adlers\u00a0individualpsykologi, Freuds psykonanlyse, \u00f8konomisk teori,\u00a0Coca-Cola-reklamer osv.<\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 6: Slutningsformer<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

Logikken i streng forstand omhandler\u00a0kun deduktive slutninger, men i den videnskabelige erkendelsesproces\u00a0forekommer ogs\u00e5 tankeskridt af mindre streng karakter: abduktioner\u00a0og induktioner.<\/span><\/span><\/p>\n

Abduktioner udg\u00f8r \u0094kvalificerede g\u00e6t\u0094\u00a0p\u00e5 baggrund af et uforst\u00e5et sp\u00f8rgsm\u00e5l \u0096 et g\u00e6t, der s\u00e5 efterf\u00f8lgende\u00a0kan unders\u00f8ges deduktivt og testes induktivt. Et og samme ul\u00f8ste\u00a0sp\u00f8rgsm\u00e5l kan give anledning til mange vidt forskellige abduktioner\u00a0\u0096 her er den videnskabelige kunst ret hurtigt at \u0094afskedige\u0094 de\u00a0mindre sandsynlige abduktioner. En udbredt fejl er at lade dygtige\u00a0abduktive g\u00e6t optr\u00e6de som om de var deduktioner (eksempler viser, at\u00a0Sherlock Holmes er en mester i s\u00e5 henseende) \u0096 her er det vigtigt at\u00a0kunne skelne. <\/span><\/span><\/p>\n

Induktioner opstiller generelle\u00a0lovm\u00e6ssigheder eller tendenser p\u00e5 baggrund af et st\u00f8rre eller mindre\u00a0antal cases i det empiriske materiale. Induktionen foruds\u00e6tter\u00a0s\u00e5ledes generaliseringen: at det generelle tr\u00e6k, man interesserer\u00a0sig for, er blevet uddraget af det empiriske materiale. Det er\u00a0s\u00e5ledes vigtigt at skelne induktion og abstraktion, der alt for ofte\u00a0blandes sammen. Induktionen tr\u00e6kker ikke selv stof ud af empirien \u0096men g\u00f8r sig det afg\u00f8rende begreb om hvor udbredt det p\u00e5g\u00e6ldende\u00a0resultat er, hvor meget hold der er i den generalisering man\u00a0unders\u00f8ger. <\/span><\/span><\/p>\n


\nB\u00e5de ab-, de- og induktion har deres\u00a0spontane former i almindelig hverdagst\u00e6nkning \u0096 netop derfor er det\u00a0afg\u00f8rende at skelne hvad der er hvad. Har man aldrig set en sort\u00a0svane, s\u00e5 er den induktive slutning:<\/span><\/span><\/p>\n

Alle svaner jeg har set, er hvide
\nimplicerer alle svaner er hvide<\/span><\/span><\/p>\n

en aldeles rimelig slutning. Men den\u00a0er, som alle induktioner kun sandsynlig, ikke sand, og den m\u00e5 derfor\u00a0b\u00f8je sig ved den allerf\u00f8rste indikation p\u00e5 eksistensen af en sort\u00a0svane.<\/span><\/span><\/p>\n

Dette kapitel pr\u00e6senterer disse\u00a0tanke- og slutningsformer ud fra eksempler fra krimier,\u00a0tankeeksperimenter og tv-sport.<\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 7: Relationer<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

En udbredt kilde til forvirring er\u00a0relationsudtryk. \u0094X tolererer Y\u0094, \u0094X har respekt for Y.\u0094 \u0094X ligner\u00a0Y\u0094, \u0094X giver Z til Y\u0094, osv. En af grundene til forvirringen er, at\u00a0relationer har forskellig karakter, der ikke direkte kan afl\u00e6ses af\u00a0deres natursproglige form. Nogle relationer er eksempelvs.\u00a0symmetriske, alts\u00e5 hvis X st\u00e5r i relation til Y, s\u00e5 st\u00e5r Y ogs\u00e5 i\u00a0relation til X. Det g\u00e6lder eksempelvis at hvis X er identisk med Y,\u00a0s\u00e5 er Y ogs\u00e5 identisk med X. Men det g\u00e6lder ikke, at hvis X har\u00a0respekt for Y, s\u00e5 har Y ogs\u00e5 respekt for X. Dette kapitel\u00a0pr\u00e6senterer med eksempler fra Muhammed-krisen, ornitologi og\u00a0popmusik de grundl\u00e6pggende typer af relationer: refleksive,\u00a0symmetriske, transitive, osv.<\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 8: Diagrammer, grafer,\u00a0skemaer<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

Megen t\u00e6nkning foreg\u00e5r ikke kun i\u00a0dagligsprog og i logisk formaliserede sprog \u0096 men ogs\u00e5 direkte i\u00a0grafiske repr\u00e6sentationer, b\u00e5de eksplicit optrykt i tekster og\u00a0reklamer, men ogs\u00e5 implicit i de t\u00e6nkendes hoveder. <\/span><\/span><\/p>\n

Dette kapitel giver et f\u00f8rste
\noverblik over forskellige diagrammer, man m\u00f8der i s\u00e5vel den\u00a0videnskabelige som almene t\u00e6nkning: kort, grafer, kurver, lagkage-\u00a0og s\u00f8jlediagrammer, kommutationsdiagrammer, tabeller, matricer \u0096 med\u00a0eksempler hentet fra hverdagsliv og almindelig debat: S-togskort,\u00a0Danmarkskort, meningsm\u00e5linger, befolkningsfremskrivninger osv.\u00a0S\u00e5danne repr\u00e6sentationer muligg\u00f8r t\u00e6nkning direkte i det grafiske\u00a0materiale \u0096 og muligg\u00f8r derfor ogs\u00e5 s\u00e5vel slutninger som\u00a0fejlslutninger, som man skal vare sig for.<\/span><\/span>
\n
\nKapitel 9: Generalisering og\u00a0abstraktion<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

Hvordan danner man de mere eller\u00a0mindre generelle og abstrakte begreber, der danner basis for\u00a0t\u00e6nkning? Dette kapitel diskuterer, hvordan generaliseringen\u00a0isolerer aspekter af et sagsforhold \u0096 hvordan man isolerer farven,\u00a0formen, st\u00f8rrelsen, m\u00e6ngden, eller hvilken egenskab det nu kan v\u00e6re\u00a0\u0096 og hvordan man skaber nye abstrakte begreber p\u00e5 denne baggrund.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

Generalisering og abstraktion er ikke\u00a0s\u00e6rskilt videnskabelige procedurer \u0096 tv\u00e6rtimod foreg\u00e5r de konstant i\u00a0almindelig hverdagsr\u00e6sonnering \u0096 men de foreg\u00e5r i mere kontrolleret\u00a0og overv\u00e5get form i videnskabelig t\u00e6nkning, hvor man skal v\u00e6re p\u00e5\u00a0vagt mod fejlagtige generaliseringer, hypergeneraliseringer og\u00a0hypostaseringer til abstrakte st\u00f8rrelser, der ikke har noget p\u00e5 sig.\u00a0Har de ikke noget p\u00e5 sig i videnskaben, har de n\u00e6ppe noget p\u00e5 sig i\u00a0hverdagen.<\/span><\/span><\/p>\n

Man h\u00f8rer ofte, at man ikke m\u00e5\u00a0generalisere, men kan man overhovedet lade v\u00e6re? Kapitlet gennemg\u00e5r\u00a0generaliseringens grundformer og faldgruber med eksempler fra\u00a0videnskabelige opdagelser, bageopskrifter og diskriminations-sager.<\/span><\/span>
\n
\nKapitel 10: Fortolkning og metaforer<\/strong><\/em>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

Forbundet med generaliseringen er\u00a0sp\u00f8rgsm\u00e5let om fortolkning. B\u00e5de i forhold til sk\u00f8nlitter\u00e6re og\u00a0videnskabelige tekster, politiske taler, reklamers budskab,\u00a0billeder, fotografier osv. er der altid et rum for fortolkning: Hvor\u00a0generelt skal man forst\u00e5 det meningsb\u00e6rende v\u00e6rks pointer? Hvor\u00a0bredt kan v\u00e6rkets pointer ekstrapoleres til cases, der ikke\u00a0eksplicit n\u00e6vnes? Hvorved adskiller fortolkningen sig fra almindelig\u00a0hypotetisk-deduktiv metode? Her m\u00e5 skelnes mellem fortolkning og\u00a0overfortolkning \u0096 og mellem produktive, bevidste fordomme, og\u00a0h\u00e6mmende, uerkendte fordomme, der forekommer overalt i hverdagen.<\/p>\n

En figur i mange v\u00e6rker, hvor dette\u00a0er tydeligt, er metaforen. De seneste \u00e5rs kognitive forskning har\u00a0vist, at t\u00e6nkning i metaforer ikke kun foreg\u00e5r i poesi, men ogs\u00e5 i\u00a0b\u00e5de dagligsprog og videnskabeligt sprog. Her er det afg\u00f8rende at\u00a0v\u00e6re p\u00e5 vagt over for hvor vidt en metafors implikationer r\u00e6kker.<\/span><\/span><\/p>\n

Kapitlet henter eksempler fra poesi,\u00a0reklame, kemi o.m.a.<\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 11: Fort\u00e6llinger<\/em><\/strong>
\n<\/span><\/p>\n

M<\/span>ange\u00a0argumenter i politik, reklamer og andre steder ligger skjult i\u00a0fort\u00e6llinger. Vi h\u00f8rer om en eller anden konkret sk\u00e6bne, som vi\u00a0indlever os i, og s\u00e5 slutter vi, at noget tilsvarende kunne ske os,\u00a0hvis … ja, hvis vi var i samme situation, i en eller anden\u00a0forstand. Narratologi, studiet af fort\u00e6llinger, d\u00e6kker to\u00a0hovedomr\u00e5der \u0096 det ene ang\u00e5r hvordan strukturen er i det, der\u00a0fort\u00e6lles om: hvilke kampe, plots, intriger foldes ud, hvem har\u00a0hvilke m\u00e5l, hvordan fremmes de, og hvem bed\u00f8mmer til sidst hvordan\u00a0m\u00e5let er opfyldt? Det andet ang\u00e5r hvordan der fort\u00e6lles: hvilken\u00a0synsvinkel ses det hele fra? Hvor meget viden har den person adgang\u00a0til? Er det skete foreg\u00e5et for lang tid siden, eller sker det mens\u00a0der fort\u00e6lles? Er den fort\u00e6llende person trov\u00e6rdig eller ej?\u00a0Indl\u00e6gger fort\u00e6lleren mere eller mindre diskret en ironisk distance,\u00a0der f\u00e5r os til at sluge budskaber, vi m\u00e5ske ellers ville holde ud i\u00a0strakt arm?<\/p>\n

Kapitlet introducerer hvordan de forskellige aspekter af\u00a0fort\u00e6llinger fungerer som argumenter \u0096 med eksempler fra\u00a0verdensreligioner, TV-reklamer, folkeeventyr og musikvideoer.<\/span><\/span><\/p>\n

Kapitel 12: Logik og retorik<\/strong><\/em>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

Det er\u00a0sj\u00e6ldent tilstr\u00e6kkeligt, at et argument er logisk gyldigt. Det skal\u00a0ogs\u00e5 fremstilles p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 modtageren overbevises \u0096 det skal\u00a0v\u00e6re retorisk effektivt. Logik og retorik komplementerer s\u00e5ledes\u00a0hinanden. Metafor og fort\u00e6lling er eksempler p\u00e5 retoriske greb \u0096 men\u00a0man kan ogs\u00e5 fremh\u00e6ve ideer som den klassiske ide om at logos, ethos\u00a0og pathos skal v\u00e6gtes i det effektive argument: logisk gyldighed\u00a0skal underbygges af den talendes trov\u00e6rdighed og af appel til\u00a0modtagerens f\u00f8lelser. Kapitlet eksemplificerer med pluk fra\u00a0branding, filosofi og mellem\u00f8stlig politik nogle centrale retoriske\u00a0strategier og deres typer af appel til modtageren \u0096 og demonstrerer\u00a0samtidig farerne for at retorisk brillans anvendes til at skjule\u00a0logisk korrupte argumenter.<\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n


\nVincent\u00a0F. Hendricks\u00a0<\/span><\/strong>(f. 1970) er dr. phil., ph.d., og professor i formel filosofi p\u00e5\u00a0Roskilde Universitetscenter. Han er forfatter til en lang r\u00e6kke\u00a0artikler og mange b\u00f8ger om erkendelse, logik og metodologi blandt\u00a0andet Mainstream and Formal Epistemology (Cambridge\u00a0University Press, 2006), Moderne Element\u00e6r Logik (Forlaget\u00a0H\u00f8st og S\u00f8n, 2002) samt The Convergence of Scientific Knowledge\u00a0(Springer, 2001). Han har redigeret mere end 25 b\u00f8ger og er hertil\u00a0chefredakt\u00f8r af verdens st\u00f8rste tidsskrift i filosofi, Synthese\u00a0(Springer). Han er grundl\u00e6gger og chefredakt\u00f8r af F<\/span><\/span>NEWS\u00a0\u0096 The Newsletter for Philosphical Logic and Its Applications\u00a0(Springer). Hendricks har vundet flere priser for sine v\u00e6rker\u00a0herunder L\u00e6rebogsprisen 2006 samt Choice Magazine\u00a0Outstanding Academic Title 2006 for Mainstream and Formal\u00a0Epistemology.\u00a0 Medlem af IIP \u0096 The International Institute of\u00a0Philosophy. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\nFrederik\u00a0Stjernfelt\u00a0<\/span><\/strong>(f. 1957) er dr. phil., ph.d. og professor i semiotik p\u00e5 Learning\u00a0Lab Denmark, Danmarks P\u00e6dagogiske Universitet. Han er forfatter til\u00a0mange artikler og b\u00f8ger om semiotik, kultur, videnskabsteori,\u00a0idehistorie og politik, bl.a. Billedstorm (m. P.E. T\u00f8jner,\u00a01989), Formens Betydning (1992), Rationalitetens himmel\u00a0(1997), Hadets Anatomi og Krigens Scenografi (m.\u00a0J.M. Eriksen, 2003 og 2004), Kritik af den negative opbyggelighed\u00a0(m. S.U. Thomsen 2005), Diagrammatology. \u00a0<\/span>An Investigation on the Borderlines\u00a0of Phenomenology, Ontology, and Semiotics\u00a0(Springer 2007). \u00a0<\/span>Har\u00a0redigeret en r\u00e6kke b\u00f8ger, senest trebindsv\u00e6rket\u00a0Tankens Magt.\u00a0Vestens Idehistorie\u00a0(m. Hans Siggaard og Ole Knudsen, 2006).\u00a0Medlem af Det danske Akademi. Redakt\u00f8r af tidsskriftet KRITIK.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

TAL EN TANKE – om klarhed og nonsens\u00a0i t\u00e6nkning og kommunikation Vincent F. Hendricks Frederik Stjernfelt K\u00f8benhavn: Forlaget Samfundslitteratur, Juni 2007 ISBN 978-87-593-1299-5 1., 2. oplag, 2007 Forord\u00a0|\u00a0Indhold   Vinder af L\u00c6REBOGSPRISEN 2006 Foto: Noam Griegst MEDIED\u00c6KNING Vincent F. Hendricks &\u00a0Frederik Stjernfelt er g\u00e6ster i\u00a0DR P2 Plus, torsdag d. 28 juni kl.\u00a015-15:30 i forbindelse med […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[5,4,3],"tags":[],"class_list":["post-246","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-books","category-posts","category-publications"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t